Sammen om Rødovres nye bymidte

Skriv personfølsom/fortrolig post

Fold alle ud

Kultur - Kultur og Fritidsområdet

For at sende personfølsom/fortroligt post til Rødovre Kommune skal du benytte dit MitID

Skriv Digital Post

Sammen skaber vi liv i Rødovres nye bymidte

"Alle borgere inviteres til at sætte deres præg på, hvordan vi skaber en god bymidte, som de selv har lyst til at bruge og bo i. Vi har brug for alle stemmer - kom og vær med!"

Britt Jensen, Borgmester Rødovre Kommune

Sådan kan du være med

Lige nu vokser den nye bymidte frem i hjertet af Rødovre. Her er plads til det gode byliv, som vi håber, du vil være med til at udvikle.

Sammen om Rødovres nye bymidte

Fold alle ud

Vær med i det aktive seniorliv

Sammen om Rødovres nye bymidte er en invitation til dig, der bor i Gartnerbyen, og som gerne vil følge med i og bidrage til det gode byliv i dit lokalområde. Det er samtidigt et projekt særligt for dig, der er 65+.

Måske du også har lyst til at følge med i og vide mere om Aage Knudsens Strøg? Vidste du for eksempel, at der tidligere lå gartnerier lige her - deraf navnet Gartnerbyen? Og vidste du, at Aage Knudsens Strøg vil strække sig en lille halv kilometer nordpå, når den er færdig?

Vi håber, at mange 65+ vil tage i mod invitationen og være med til at udvikle spændende aktiviteter og nye anledninger til at mødes de kommende to år. For en by bliver først rigtig levende ved, at vi bruger den, møder hinanden og skaber noget aktivt sammen.

Vi ser frem til at møde dig og høre om dine erfaringer, tanker og drømme til den nye bymidte. Målet er, at du og andre 65+ skaber aktiviteter sammen og for hinanden. Du kan løbende holde øje med de aktiviteter, der udvikles, her på siden

Det er gratis at deltage og uforpligtigende at være med – så tøv ikke med at skrive eller ringe til os, hvis det har gjort dig nysgerrig.

Kontakt os her

  • Skriv til os (Via elementet "Skriv personfølsom/fortrolig post" øverst på siden)
  • Ring til Katja på telefonnummer: 30 76 76 39  
      

Børn og unge skaber liv i den nye bymidte

Kære børn og unge i Gartnerbyen

Hvad kunne du godt tænke dig at lave i de nye grønne områder og mødesteder i dit kvarter?

Hænge ud - Lege - Møde nye - Slappe af - Spille spil Noget helt andet?

Lige nu ligner dit kvarter måske mest af alt en stor byggeplads, men planen er at du, sammen med andre børn og unge fra Gartnerbyen skal hjælpe os med at finde ud af, hvad der skal til for, at Aage Knudsens Strøg bliver et spændende og hyggeligt sted at være.

Rødovre Kommune har inviteret de to dygtige kunstnere Kenneth Balfelt og Johan August til at udvikle idéer sammen med os. De inviterer dig i første omgang til kreative workshops, hvor du også kan møde andre børn og unge fra Rødovre. 

På gå- og cykelgaden bliver der plantet masser af træer, buske og græs, og en å vil løbe i hele strøgets længde. Der vil derfor være mange gode muligheder for at lege eller hænge ud i naturen, men hvad vil være sjovt at hoppe, sidde eller kravle på? Hvad vil få dig til at stoppe op og mødes med nogen netop her? 

Som du kan høre, har vi brug for dine idéer, men du behøver ikke at have en masse idéer på forhånd. Kunstnerne Kenneth og Johan vil i deres workshops fortælle, guide og hjælpe med at udvikle idéer i forskellige materialer. Det er gratis at deltage, og vi har naturligvis kolde drikke og snacks klar undervejs, så vi kan holde energien oppe. Det bliver helt sikkert super sjovt, så kig forbi og tag evt. en ven eller en forældre med.

Nedenfor kan du løbende se de workshops vi tilbyder, så hold øje med siden her.

Vi glæder os til at møde dig og høre om alle dine drømme og idéer til dit kvarter!

Tilmelding

  • Skriv til os (Via elementet "Skriv personfølsom/fortrolig post" øverst på siden)
  • Ring til Anni på telefonnummer: 40 97 94 24

Byg den nye bydel i LEGO og gå med på en guidet bytur

På festpladsen i Rødovre Centrum inviteres alle til at deltage i idéudviklingen af Aage Knudsens Strøg.

Byg strøget i Rødovres nye bydel i LEGO på et 7 meter langt bord og bidrag til indretningen af det fælles byrum og det gode byliv i Rødovre Centrum – en del af en interaktiv udstilling skabt af TekX.

Vil du høre mere om byudviklingen i Gartnerbyen og Aage Knudsens Strøg?

Så kom med på en gratis guidet bytur med kunstkonsulent Anni Lave Nielsen hver onsdag fra kl. 16.30-18.00 frem til onsdag den 29. maj. 

Begge aktiviteter er gratis og der er ingen krav om tilmelding.

Du finder aktiviteterne på Festpladsen i Rødovre Centrum frem til 2. juni 2024.

Find mere information og hvornår det foregår se mere på hjemmesiden: Aktiviteter - Rødovre Centrum (roedovrecentrum.dk)

Q&A om den nye bydel

I arbejdet med at udvikle den nye bymidte støder vi ofte på gode og relevante spørgsmål, som vi løbende vil forsøge at besvare her.

Skal bygningen mellem Bellishøj og Sibeliusparken rives ned? Hvornår går de i gang?

Der er ved at blive udarbejdet en lokalplan for området i samarbejde med en udvikler, hvor der planlægges med en delvis nedrivning af området. Lokalplan 154 kan søges frem på hjemmesiden rk.dk.

Når lokalplanen er godkendt, er det op til udvikler at søge om byggetilladelse og planlægge det videre forløb.

Hvilke indfaldsveje til området vil være åbne for bilkørsel?

Der vil være åbent for biltrafik fra Gunnekær, Kristine Pedersens Vej, Tårnvej, Næsbyvej, Tæbyvej og på sigt fra Rådhusstien fra Tæbyvej. Det vil give adgang til Else Sørensens Vej, når de næste etaper af Aage Knudsens Strøg bliver anlagt.

Hvordan undgår man, at hurtige cyklister gør det utrygt for gående fx med nedsat hørelse eller gangbesvær? 

Der er gode cykelforbindelser på begge sider af det kommende strøg, som pendlere typisk vælger, hvis de ikke har et ærende i området. Hvor der er blandet færdels og cykling tilladt, er det op til de enkelte trafikanter at tage hensyn til hinanden.

Den udkørende hjemmepleje skal flytte, men hvor skal de være fremover?

Planen er, at hjemmeplejen flytter til Linexbygningen Gunnekær 24-28 i løbet af de kommende år.

Bliver børnehaven liggende?

Børnehaven har midlertidig være flyttet til Kristine Pedersens Vej 10. Planen er, at den flytter tilbage i de oprindelige lokaler sidst på sommeren 2024.

Kontaktinformation

Rødovre Kommune
Børne- og Kulturforvaltningen
Rødovre Parkvej 150
2610  Rødovre
Telefon
36 37 70 00

Skriv sikker Digital post til Rødovre Kommune
Kontakt og åbningstider